BIBELENS Grund-Begreber
Studieemne 1: Gud
Guds eksistens | Guds personlighed | Guds navn og væsen | Englene | Spørgsmål

1.4 Englene

Alt det, vi indtil videre har overvejet i dette studie, kan sammenfattes i en overvejelse over englene:

- fysiske, menneskelige væsener

- bærer Guds navn

- medier hvorigennem Guds ånd fører sin vilje ud i livet

- i overensstemmelse med hans væsen og hensigt og derved en åbenbaring af Gud.

Vi nævnte i Studieemne 1.3, at et af de mest brugte hebræiske ord, som oversættes til "Gud", er "Elohim", hvilket i virkeligheden betyder "de mægtige"; disse "mægtige", som bærer Guds navn, kan reelt kaldes "Gud" på grund af deres nære forbindelse med ham. Disse væsener er englene.

Beretningen om skabelsen af verden i Første Mosebog fortæller os, at Gud gav visse ordrer omkring skabelsen, "og det skete". Det var englene, som udførte disse ordrer:

"I hans engle, I stærke krigere, der udfører hans befaling i lydighed mod hans ord" (Sl.103:20).

Det er derfor rimeligt at antage, at når vi læser, at "Gud" skabte verden, så blev dette arbejde egentlig udført af englene. Job 38:4-7 antyder ligeledes dette. Dette er et godt tidspunkt at opsummere skabelsens begivenheder, som de beskrives i Første Mosebog:

Første dag: "Gud sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys" (v. 3)

Anden dag: "Gud sagde: "Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene. " Og det skete" (v. 6,7)

Tredje dag: "Gud sagde: "Vandet under himlen skal samle sig på ét sted [til have og oceaner], så det tørre land kommer til syne. " Og det skete " (v. 9)

Fjerde dag: "Gud sagde: "Der skal være lys på himmelhvælvingen…" Og det skete." (v. 14,15)

Femte dag: "Gud sagde: "Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen! " Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener" (v. 20,21).

Sjette dag: "Gud sagde: "Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!" Og det skete " (v. 24).

Mennesket blev også skabt på sjettedagen. "Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!’" (1 Mos. 1:26). Vi kommenterede dette vers i Studieemne 1.2. På nuværende tidspunkt ønsker vi at bemærke, at "Gud" her ikke kun refererer til Gud selv som person - "Lad os skabe mennesker" viser, at "Gud" refererer til mere end en person. Det hebræiske ord, som oversættes til "Gud" her, er "Elohim", hvilket betyder "de mægtige", og refererer til englene. Det, at englene skabte os i deres eget billede, betyder, at de har den samme fysiske fremtoning, som vi har. De er derfor meget virkelige, håndgribelige, fysiske væsener, som har samme natur som Gud.

"Natur" hentyder i denne betydning til, hvordan nogen grundlæggende er, baseret på deres fysiske struktur. I Bibelen er der to "naturer"; i selve ordets betydning ligger, at det er umuligt at have begge naturer på samme tid.

Guds natur ("Guddommelig natur")

Kan ikke synde (fuldkommen) (Rom.9:14; 6:23 sml. Sl. 90:2; Mat. 5:48; Jakob 1:13)

Kan ikke dø, dvs. udødelig (1 Tim. 6:16)

Fuld af kraft og energi (Es. 40:28).

Dette er Guds og englenes natur, som blev givet til Jesus efter hans genopstandelse (ApG. 13:34; Joh. 1:18; Heb.1:3). Dette er den natur, som vi er blevet lovet (Luk. 20:35,36; 2 Pet. 1:4; Es. 40:28 sml. v 31).

Menneskets natur

Fristes til at synde (Jakob 1:13-15) af et fordærvet naturligt sind (Jer.17:9; Mark.7:21-23)

Dømt til at dø, dvs. dødelig (Rom.5:12,17;

1 Kor.15:22)

Har begrænset styrke, både fysisk (Es.40:30) og mentalt (Jer.10:23).

Dette er den natur, som alle mennesker, gode og onde, nu besidder. Enden på denne natur er døden (Rom.6:23). Det var den natur, som Jesus havde i sit dødelige liv (Heb.2:14-18; Rom.8:3; Joh.2:25; Mark.10:18).

Det er uheldigt, at det danske ord "natur" er ret vagt: vi kan benytte det i en sætning som "Jens er gavmild af natur" – eller "det ligger bare ikke i hans natur at være ond; men han kan være ret stolt af sin bil, hvilket vel egentlig bare er menneskets natur". Dette er ikke den måde, vi vil benytte ordet "natur" på i disse studier.

ÅBENBARINGER AF ENGLE

Eftersom englene er af Guds natur, må de være syndefri og derfor ude af stand til at dø – idet vi ser, at synd medfører død (Rom.6:23). De må have en virkelig, fysisk form for eksistens. Det er derfor, at engle har set ud som almindelige mennesker, når de har åbenbaret sig på jorden:

- Engle kom til Abraham for at tale Guds ord til ham; de beskrives som "tre mænd", som Abraham til at begynde med behandlede som mennesker, eftersom de lignede mennesker: "Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet" (1 Mos. 18:4)

- To af disse engle besøgte derefter Lot i byen Sodoma. Her blev de igen blot anset for mennesker af både Lot og indbyggerne i Sodoma. "De to engle kom til Sodoma", og Lot inviterede dem til at overnatte hos ham. Men mændene i Sodoma kom til hans hus og spurgte truende: "Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat?" Lot sagde: "Disse to mænd må I ikke gøre noget". Den inspirerede beretning kalder dem også "mænd": "Da rakte de to mænd [engle] hænderne ud" og reddede Lot; "Så sagde de to mænd til Lot...Herren…har sendt os for at ødelægge byen" (1 Mos. 19:1,5,8, 10,12, 13).

- Det Nye Testamentes kommentarer til disse begivenheder bekræfter, at engle er i menneskeskikkelse: "Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle [f.eks. Abraham og Lot] uden selv at vide det haft engle som gæster" (Heb.13:2).

- Jacob sloges hele natten med en fremmed mand (1 Mos. 32:24), som vi senere får at vide, var en engel (Hos.12:4).

- To mænd i lysende hvide klæder var til stede ved Kristi genopstandelse (Luk.24:4) og himmelfart (ApG. 1:10) . Disse var tydeligvis engle.

- Overvej, hvad dette indebærer: "menneskenes mål, som også er englenes" (Åb. 21:17).

ENGLE SYNDER IKKE

Da englene er af Guds natur, kan de ikke dø. Eftersom synd medfører død, følger det, at de ikke kan synde. De originale græske og hebræiske ord, som oversættes til "engel" betyder "sendebud"; englene er Guds sendebud eller tjenere, lydige mod ham. Derfor er det umuligt at tænke på dem som syndige. Således oversættes det græske ord "aggelos", som oversættes til "engle", også til "sendebud", når der er tale om mennesker – f.eks. Johannes Døberen (Mat.11:10) og hans budbringere (Luk.7:24); Jesu sendebud (Luk.9:52) og mændene, som fik øje på Jeriko (Jakob 2:25). Det er selvfølgelig muligt, at "engle" i betydningen menneskelige sendebud kan synde.

De følgende uddrag viser tydeligt, at alle englene (ikke kun nogle af dem!) af natur er lydige mod Gud og derfor ikke kan synde:

"Herren har grundfæstet sin trone i himlen, han hersker som konge over alle [ dvs. at der ikke kan forekomme et oprør mod Gud i himlen]. Pris Herren, I hans engle, I stærke krigere, der udfører hans befaling i lydighed mod hans ord. Pris Herren, alle hans hære, hans tjenere, der udfører hans vilje" (Sl. 103:19-21).

"Lovpris ham, alle hans engle…hele hans hær" (Sl.148:2)

"alle engle er...tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem [de troende], som skal arve frelsen" (Heb.1:13,14).

Gentagelsen af ordet "alle" viser, at englene ikke er inddelt i to grupper, den ene god og den anden syndig. Det vigtige i at forstå englenes natur fuldstændigt er, at belønningen til de troende er at dele deres natur: "De, der findes værdige...hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø; for de er som engle" (Luk.20:35,36). Dette er et vigtigt punkt at forstå. Engle kan ikke dø. Hvis engle kunne synde, så vil de, som findes værdige til belønning ved Kristi genkomst, også stadig være i stand til at synde. Og eftersom synden medfører død (Rom.6:23), vil de derfor ikke have evigt liv; hvis vi har mulighed for at synde, er vi også i stand til at dø. Derfor er det at sige, at engle kan synde, at gøre Guds løfte om evigt liv meningsløst, eftersom vores belønning er at blive af samme natur som englene. Omtalen af "englene" (Luk. 20:35,36) viser, at der ikke er nogen kategorisering af engle i gode eller syndige; der er kun én kategori af engle.

Hvis engle kunne synde, ville Gud være uden magt til at handle retfærdigt i vores liv og verdens gang, eftersom han har forkyndt, at han handler gennem sine engle (Sl. 103:19-21). De er "gjort til ånd" af Gud i den betydning, at han opnår alt gennem sin ånd/magt, ved at handle gennem englene (Sl. 104:4). Det er derfor umuligt, at de skulle være ulydige mod ham. En kristen bør bede dagligt for, at Guds rige vil komme til jorden, at hans vilje vil ske her, som den sker i himlen (Mat. 6:10). Hvis Guds engle skulle konkurrere med syndige engle i himlen, ville hans vilje ikke ske fuldstændigt der, og derfor ville den samme situation opstå i Guds fremtidige rige. At tilbringe evigheden i en verden, som er en evindelig slagmark mellem synd og lydighed, er ikke ligefrem opmuntrende udsigter, men dette er selvfølgelig ikke tilfældet.

MEN..?

Mange "kristne" kirker har den forestilling, at engle kan synde, og at der nu findes syndige engle, som er ansvarlige for synd og problemer på jorden. Vi vil diskutere denne fejlagtige opfattelse nærmere i Studieemne 6. På nuværende tidspunkt vil vi bemærke følgende:

- Det er muligt, at der var en skabelse før vores egen, dvs. den der er beskrevet i Første Mosebog. Det er også muligt at forestille sig, at de daværende engle fik en bevidsthed om "godt og ondt" (1 Mos. 3:5) ved at have været i samme situationer, som vi er i dette liv. At nogle af de væsener, som levede på den tid, syndede kan ikke udelukkes; men alt dette er spekulationer, som mennesker elsker at beskæftige deres tanker med. Bibelen fortæller os det, vi behøver at vide om den nuværende situation, hvilket er, at der ikke findes syndige engle; alle engle er fuldstændig lydige mod Gud.

- Der kan ikke være syndige væsener i himlen, eftersom Guds øjne "er for rene til at se på ondskaben" (Hab.1:13). I lighed med dette forklarer Salme 5:5,6: "Du [Gud] giver ikke den onde husly. De overmodige kan ikke træde frem for dine øjne" i Guds himmelske hjem. Forestillingen om et oprør mod Gud i himlen af syndige engle modsiger det indtryk, der gives i disse passager.

- Det græske ord, som oversættes til "engel", betyder "sendebud" og kan referere til mennesker, som vi har vist. Sådanne menneskelige "sendebud" kan naturligvis synde.

- At der findes onde, syndige væsener, som man kan give skylden for alle negative handlinger i livet, er en af de mest almindelige ideer i hedenske religioner. På samme måde som hedenske ideer om Julen har vundet indpas i det, som anses for "kristendom", således har også disse hedenske ideer.

- Der er kun en håndfuld bibelske tekststeder, som kan misforstås, så de understøtter forestillingen om, at der skulle eksistere syndige engle. Man bør ikke lade sådanne tekststeder modsige den rigdom af Bibellære om det modsatte, som vi har præsenteret her.


  Back
Home
Next