4.4 Døden er bevidstløshed

Ud fra det, vi indtil nu har lært om sjælen og ånden, bør vi drage den konklusion, at når en person er død, er vedkommende bevidstløs. Hvor de gerninger, som er begået af dem, der er ansvarlige over for Gud, vil blive husket af ham (Mal. 3:16; Åb. 20:12; Heb. 6:10), er der intet i Bibelen, som antyder, at vi har nogen form for bevidsthed i dødstilstanden. Det er svært at argumentere mod de følgende tydelige udtalelser om dette:-

- Menneskene "udånder og vender tilbage til jorden, og den dag er deres planer blevet til intet" (Sl. 146:4).

- "De døde ved ingenting...deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde" (Præd. 9:5,6). "I dødsriget...er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom" (Præd. 9:10) – ingen visdom/tanker og dermed heller ingen bevidsthed.

- Job siger, at ved døden "ville det være, som om jeg aldrig havde været til" (Job 10:18); han så døden som den forglemmelse, bevidstløshed og totale mangel på eksistens, som vi havde, før vi blev født.

- Mennesket dør, som dyrene gør det (Præd. 3:18); hvis mennesket i bevidsthed overlever døden et eller andet sted, så er det sådan, men hverken Skriften eller videnskaben siger noget om, at dette skulle være tilfældet.

- Gud "husker på, at vi er støv. Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, der, hvor det stod, ser man det ikke mere" (Sl. 103:14-16).

At døden i sandhed er bevidstløshed, selv for de retfærdige, demonstreres af de gentagne bønner fra Guds tjenere om at få deres liv forlænget, fordi de vidste, at de efter døden ikke ville være i stand til at lovprise Gud, eftersom døden var en tilstand af bevidstløshed. Hizkija (Es. 38:17-19) og David (Sl. 6:4,5; 30:9; 39:13; 115:17) er gode eksempler på dette. Der refereres gentagne gange til døden som søvn eller hvile, både for de retfærdige og de onde (Job 3:11,13,17; Dan. 12:13).

Vi har nu set tilstrækkelige beviser til at kunne sige, at den populære forestilling om, at de retfærdige skal befinde sig i en tilstand af salighed og belønning i himlen umiddelbart efter deres død, simpelt hen ikke kan findes i Bibelen. Den sande doktrin om døden og menneskets natur giver en stor følelse af fred. Efter alle lidelserne og smerterne i menneskets liv er graven en tilstand af total glemsel. For dem, som ikke har kendt Guds betingelser, vil denne glemsel vare for evigt. Vort udestående fra dette sørgelige og uforløste fysiske liv vil aldrig mere blive taget op. Det naturlige menneskelige sinds nytteløse håb og frygt vil ikke true os eller blive til virkelighed.

Gennem Bibelstudier kan vi finde et system af sandhed, men der er sørgeligt nok også et system af fejl i menneskets religiøse filosofi, som grunder på mangel på opmærksomhed over for Bibelen. Menneskets desperate forsøg på at mildne dødens endegyldighed har fået det til at tro, at det har en "udødelig sjæl". Når det først er blevet accepteret, at der findes et sådan udødeligt element i mennesket, så bliver det nødvendigt at tro, at det må komme et eller andet sted hen efter døden. Dette har ført til den tanke, at der i døden må være en forskel mellem de retfærdiges og de ondes skæbne. For at kunne få dette til at passe har man konkluderet, at der må være et sted, hvor "gode, udødelige sjæle" kommer hen, nemlig Himlen, og et andet sted, hvor "onde, dødelige sjæle" kommer hen, nemlig Helvede. Vi har allerede vist, at en "udødelig sjæl" er en Bibelsk umulighed. De andre fejlagtige ideer, som findes i populær tænkning vil nu blive analyseret:-

1. At vi belønnes for vores liv ved døden i kraft af, at vores "udødelige sjæl" kommer et bestemt sted hen.

2. At adskillelsen mellem retfærdige og onde sker ved døden.

3. At de retfærdiges belønning er at komme i himlen.

4. At hvis alle har en "udødelig sjæl", så må alle komme enten i himlen eller helvede.

5. At de onde "sjæle" vil komme til et sted, som hedder helvede og blive straffet.

Formålet med vores analyse er ikke bare negativ; ved at overveje disse punkter nøje, tror vi på, at vi kan udtrykke mange elementer af Bibelens sandhed, som er centrale dele af det sande billede på menneskets natur.