1.3 Guds navn og væsen

Hvis der er en Gud, er det rimeligt at antage, at han vil have udtænkt nogle måder, hvorpå han kan fortælle os om sig selv. Vi tror, at Bibelen er Guds åbenbaring til menneskene, og at Guds væsen åbenbares i den. Det er derfor, Guds ord beskrives som hans "sæd" (1 Pet.1:23), fordi hvis det skaber en reaktion i vores sind, skabes et nyt væsen i os, som har Guds karakteregenskaber (Jakob 1:18; 2 Kor. 5:17). Jo mere vi lægger os efter Guds ord og overfører læren til os selv, jo mere vil vi derfor "formes efter [Guds] Søns billede" (Rom.8:29), som i sit væsen var det fuldstændige billede af Gud (Kol.1:15). Heri ligger værdien af at studere de historiske afsnit af Bibelen; de er fyldt med eksempler på, hvordan Gud har handlet over for mennesker og folkeslag, og hvordan han altid udviser de samme grundlæggende karakteregenskaber.

På hebræisk afspejlede en persons navn ofte deres karakter og/eller information om dem. Nogle tydelige eksempler er:

"Jesus"= "Frelser" - fordi "han skal frelse sit folk fra dets synder" (Matt.1:21).

"Abraham"= "Fader til en stor flok" – for "du skal blive fader til en mængde folkeslag." (1 Mos. 17:5)

Vi kan derfor forvente, at Guds navne og titler vil give os megen information om ham. Fordi der er så mange aspekter i Guds væsen og hensigter, har han i realiteten mere end et navn. Et detaljeret studie af Guds navn tilrådes efter dåben; øget forståelse af Guds væsen, som det udtrykkes i hans navn, er noget som bør fortsættes gennem hele vort liv i Herrens tjeneste. Det følgende er derfor i høj grad blot en introduktion.

Da Moses ønskede et dybere kendskab til Gud for at styrke sin tro gennem en meget traumatisk periode i sit liv, påkaldte han Herrens navn. "Og Herren gik forbi ham og råbte: ‘Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet.’" (2 Mos. 34:5-7).

Dette er et tydeligt bevis på, at Guds navne udtrykker hans væsen. At han har disse navne er bevis på, at Gud er et personligt væsen – det giver ingen mening at hævde, at et åndepust kan have disse karaktertræk, som svarer til dem, man kan finde i os mennesker.

Gud har valgt et specielt navn, ved hvilket han ønsker at kendes og huskes af sit folk; det er en sammenfatning, essensen af hans hensigt med menneskene.

Israelitterne var slaver i Egypten og havde brug for at blive mindet om Guds hensigt med dem. Moses fik besked på at fortælle dem Guds navn, således at dette ville hjælpe med at motivere dem til at forlade Egypten og begynde rejsen mod det forjættede land (sml. 1 Kor.10:1). Vi er også nødt til at forstå de grundlæggende principper omkring Guds navn, før vi bliver døbt og begynder vores rejse mod Guds rige.

Gud fortalte Israel, at hans navn var YAHWEH, hvilket betyder "Jeg er den, jeg er" eller, mere korrekt oversat, "Jeg skal blive, den jeg skal blive" (2 Mos. 3:13-15). Derefter blev der tilføjet lidt til dette navn: "Gud sagde videre til Moses: ‘Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt." (2 Mos. 3:15).

Guds fulde navn er derfor "Vor Herre Gud".

Det gamle testamente er primært skrevet på hebræisk, og den danske oversættelse mister uundgåeligt en masse detaljer i oversættelsen af de hebræiske ord for "Gud". Et af de hyppige hebræiske ord, som oversættes til "Gud" er "Elohim", hvilket betyder "de mægtige". Guds "mindesten", det navn, som han ønsker at vi skal huske ham ved, er derfor

Det er derfor Guds hensigt at afsløre sit væsen og sin essentielle eksistens i en stor gruppe af mennesker. Ved at adlyde hans ord kan vi nu udvikle nogle af Guds egenskaber i os selv. I en meget begrænset betydning viser Gud således sig selv i de sande troende i dette liv. Men Guds navn er en profeti om den tid, der skal komme, hvor jorden vil være fyldt med mennesker, som er ligesom han, både i deres karakter og af væsen (sml. 2 Pet.1:4). Hvis vi ønsker at være i forbindelse med Guds hensigt og at blive som Gud for aldrig mere at dø, men leve evigt i moralsk fuldkommenhed, så må vi slutte os til hans navn. Dette gøres ved at blive døbt i hans navn - dvs. Yahweh Elohim (Matt.28:19). Dette gør os også til de efterkommere ("afkom") af Abraham (Gal.3:27-29), som blev lovet at arve jorden til evig tid. (1 Mos.17:8; Rom.4:13) – flokken af "mægtige" ("Elohim"), hvori profetien om Guds navn skal opfyldes. Dette forklares nærmere i Studieemne 3.4.